Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramos: Sådan vil vi slå Liverpool

Af Mads Gluud
20.05.2018 Kl. 12:33
Sergio Ramos har flere punkter, hvor han tror, Real Madrid vil gøre ondt på Liverpool.

Der er under en uge til, at Liverpool møder Real Madrid i Champions League-finalen d. 26 maj.

Derfor er klubberne i fuld gang med at se hinanden an og lave en taktik, så de kommer øverst på skamlen.

Real Madrids midterforsvarskrumtap Sergio Ramos har allerede udset sig nogle steder, hvor Madrid kan gøre livet surt for englænderne.

– Vi er gode på kontrastødene. Vi har hurtige og tekniske spillere, så det vil vi prøve at gøre godt. Vi er også gode på dødbolde, siger han ifølge Liverpool Echo.

Men han er dog også klar over, hvor de skal passe på.

– Vi ved, de er svære at spille imod. De er hurtige fremme og kan gøre ondt på kontraen. Firmino, Salah er hurtige og direkte spillere, som er svære at få fat på.

– Det skal ikke have en af de der dage, fordi så kan de gøre stor skade, siger han.

Annonce