Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ramos: Ingen husker dødstruslerne mod min familie og børn

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.09.2018 Kl. 09:15
Real Madrid-kaptajnen har afsløret, at han og familien modtog dødstrusler efter Champions League-sejren over Liverpool og episoden med Salah.

Sergio Ramos er en spiller, som deler vandene, men han ikke just kærligheden at føle fra de engelske fans, da Spanien vandt 2-1 over England i weekenden.

Modtagelsen var præget af buhen og tilråb, hvilket blandt andet har været forårsaget af episoden af dette års Champions League-finale, hvor Salah måtte lade sig udskifte med en skulderskade efter et sammenstød med netop Ramos. 

Et sammenstød, som flere Liverpool-fans mente, var noget, Ramos gjorde bevidst for at sætte Salah ud af spillet, hvorfor Real Madrid-kaptajnen efter finalen blev lagt for stor had og kritik på internettet.

Og efter kampen og den dårlige modtagelse på Wembley har Ramos nu løftet sløret for, hvordan han og familien efter Liverpool-opgøret modtog adskillige dødstrusler.

– Jeg havde foretrukket en anden modtagelse på Wembley, for folk husker kun episoden fra finalen i Champions League, mens ingen husker dødstruslerne som min familie og mine børn modtog, sagde Ramos til pressemødet efter landskampen mod England.

– Det er et følsomt ene, som folk måske gerne vil joke med, siden de buher af dig på stadion, men min samvittighed er ren. Jeg har allerede forklaret, hvad der skete i Champions League-finalen, og jeg behøver ikke give flere forklaringer.

– Som jeg har sagt tidligere, så prøvede jeg aldrig at skade min kollega. Der er folk, som måske har misforstået det, men sådan er fodbold. Jeg har ikke i sinde at ændre min måde at spille fodbold på. 

Annonce