Ramires: Det her kan blive bedre end CL-året
Ramires ledes for første gang under Jose Mourinho, og han er i den grad imponeret af portugiseren.
Den løbevillige midtbanespiller spår holdet stor succes i den kommende sæson og tror endda på, at det kan blive endnu bedre, end da de vandt Champions League.
– Omgivelserne har været rigtig gode i de første træninger. Alle er meget spændte og har en stor viljestyrke. Vi kan mærke de positive ændringer, og Mourinho og de nye spillere har bidraget meget til det, siger han til Globe Sport.
– Det kan godt være, at jeg tager fejl, men jeg tror, at denne sæson kan blive endnu bedre end i 2012, hvor vi vandt Champions League.
– Vores hold er klar til at vinde Premier League-titlen, som vi ikke har vundet i de seneste år. Lad os vente til sæson går i gang, og så kan vi se, hvad der sker, slutter han.