Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola går i krig mod FIFA: Jeg tjener ikke 'for mange penge'

10.03.2020 Kl. 21:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ingen tvivl om, at det økonomiske aspekt i fodboldverdenen har udviklet sig enormt de sidste 10 år.

Det har resulteret i flere penge til klubberne, spillerne og ikke mindst agenter, som også har oplevet en stor stigning.

Mange fodboldelskere har ikke den store fidus til disse agenter, og FIFA vil indføre nye begrænsninger for, hvor meget en fodboldagent kan tjene.

Mino Raiola, som er præsident for Football Agents Forum, er ikke enig, og han vil kæmpe sin sag.

– Vi er de spedalske i fodboldverdenen, og derfor vil de have os ned med nakken. Jeg er en del af denne industri, og Mr. Infantino (FIFA-præsident, red.) havde været postmand, hvis han ikke var hos FIFA og havde ikke tjent 25.000 kroner om måneden, men han tjener 21 millioner, siger Raiola til Telegraph og fortsætter:

– Tjener han mange penge? Ikke i hans forstand. Tror han, at han er Gud? Det er han ikke, og det vil jeg fortælle ham. 

– Jeg kan forstå, at folk mener, vi agenter tjener mange penge, og det har I ret i. Jeg har været heldig at være i en verden, hvor tingene har udviklet sig. Det var en sport, men nu er det en industri. Det er ikke korrekt at sige, at jeg tjener for mange penge.

– Jeg tjener mange penge, men det gør Lewis Hamilton også, fordi der er mange penge i Formel 1. Spillerne tjener penge, og det er dem, der generer dem. De får ikke penge for ikke at gøre noget, og jeg repræsenterer dem. Jeg har aldrig hørt, at diverse Hollywood-bureauer tjener for meget, fordi de har Angelina Jolie, Brad Pitt, Bradley Cooper osv. De har også gode agenter, lyder det fra Raiola.

Annonce