Raiola er landet i byen: Denne klub forhandler Håland med denne torsdag
Mino Raiola og Alf-Inge Håland er denne torsdag landet i Barcelona for at drøfte Erling Hålands mulige skifte til FC Barcelona med den catalanske storklubs præsident Joan Laporta. Det melder Fabrizio Romano samt flere andre medier, ligesom der også er billeder, der viser superagenten og Håland Senior ankomme ved lufthavnen.
Mødet finder ifølge Fabrizio Romano sted, efter at Raiola de seneste dage har diskuteret Hålands potentielle sommerskifte med Dortmund. Laporta er nyudnævnt Barcelona-præsident og har store ambitioner om at kunne præsentere den 20-årige nordmand som sit nye projekts "prestige"-signing, skriver den italienske transferguru.
Men selvom FC Barcelona altså forhandler med Dortmund-stjernens agenter lige nu, er intet lukket. Barcelona er en af flere interesserede klubber, og det er ikke utænkeligt, at Raiola og Alf-Inge Håland efterfølgende rejser videre for at forhandle med andre bejlere.
Ifølge den tyske journalist Constantin Ecker, som blandt andet skriver for BBC, at Manchester City også har vist stor interesse i de seneste uger. Han understreger også, at FC Barcelona, trods en enorm gæld, har planer om potentielt at skrabe op mod €250-300 millioner sammen til en transfer.
Det burde være mere end rigeligt til at signe Håland, som skulle koste mindst €150 millioner denne sommer.
[SPORT] | Haaland’s father and his agent Mino Raiola came to Barcelona to meet with Laporta!!! pic.twitter.com/eYD7CJ9DlW
— BarçaTimes (@BarcaTimes) April 1, 2021
The meeting between Mino Raiola, Erling Haaland’s father and Joan Laporta has been positive. It was the first contact to discuss about the new Barcelona project – obviously there’s nothing done or advanced, race will be long as many clubs are involved… Barça are in. #FCB
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) April 1, 2021