Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rafa Benitez i forhandlinger om dette job

Af Emil Plovgaard
18.04.2024 Kl. 16:30

Rafa Benitez har tilbragt størstedelen af sin trænerkarriere på det europæiske kontinent.

Blandt andet i Premier League, hvor han har stået i spidsen for Everton, Newcastle, Chelsea og Liverpool.

Nu kan turen imidlertid gå mod et noget mere eksotisk job. Således lyder det fra den brasilianske journalist Gabriel Sá, at Benitez er i forhandlinger vedrørende jobbet hos São Paulo.

Forhandlingerne begyndte angiveligt i søndags, og de skrider planmæssigt fremad.

Benitez kan efter sigende godt lide projektet i klubben, og parterne er optimistiske vedrørende en lykkelig slutning, lyder det.

Et nyt møde med den tidligere Liverpool- og Everton-boss ventes at finde sted inden for de kommende timer.

São Paulo gjorde det godt sidste år, hvor man vandt den brasilianske pokalturnering og i sidste ende mistede manager Dorival Junior til landsholdet.

Hans efterfølger, Thiago Carpini, har imidlertid ikke imponeret, og selvom han endnu ikke er blevet fyret, har det været en katastrofal indledning på indeværende sæson.

Derfor kommer det heller ikke bag på nogen, at klubben ser sig om efter en ny manager.

Rafa Benitez var manager for Liverpool i perioden fra 2004 til 2009 og var også forbi Everton fra 2021 til 2022.

Hans seneste job var hos spanske Celta Vigo, som han dog forlod i den forgangne måned.

Benitez bliver med sikkerhed ikke ny manager for Liverpool. Men det tyder meget på, at Ruben Amorim gør. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce