Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Racistiske tilråb overskyggede engelsk storsejr

Af Jeppe Augustsen
15.10.2019 Kl. 05:37
Flere bulgarske fans kom med racistiske tilråb under kampen mod England, og det fylder overskrifterne i den engelske presse.

England kom ovenpå igen efter nederlaget til Tjekkiet med en 6-0-sejr over Bulgarien.

Ross Barkley og Raheem Sterling nettede begge to gange, mens Marcus Rashford og Harry Kane også kom på måltavlen.

Det var dog noget helt andet, der overskyggede den flotte præstation, da flere af de engelske spillere blev udsat for racistiske tilråb fra en stor gruppe bulgarske fans.

Tilråbene startede i første halvleg, hvor Southgate & Co. gjorde dommerne opmærksom på det, hvilket er første fase i UEFAs retningslinjer, hvis spillere bliver udsat for racisme.Herefter skal stadionspeakeren meddele, at tilråbene skal stoppe med det samme.

Næste fase er, at dommeren afbryder kampen for en stund, og i første halvleg var der to gange, hvor dommeren valgte at stoppe kampen.

En af de spillere, der blev offer for tilråbene, var Tyrone Mings, der fik sin debut for det engelske landshold. Hør, hvad han havde at sige om kampen her:

 

Annonce