Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Racisme-anklaget Chelsea-fan fyret og mister sæsonkort

Af Nikolaj Babis
11.12.2018 Kl. 18:53
En af de Chelsea-fans, der blev fanget på kamera, mens han råbte af Raheem Sterling fortæller, at han skammer sig over sin handling, men insisterer på, han ikke sagde noget racistisk.

60-årige Colin Wing var blandt den gruppe Chelsea-fans, der råbte af Sterling i søndagens kamp mellem Chelsea og Manchester City, og han undskylder for sine handlinger, men afviser at have kommet med racistiske tilråb, siger han til Daily Mail:

– Jeg skammer mig dybt over min egen opførsel, og jeg har det rigtig dårligt, men jeg kaldte ham ikke en ”black c***, jeg kaldte ham en Manc c***”, siger Colin Wing.

Wing fortæller også, at han er blevet fyret og har mistet sit sæsonkort som resultat af episoden.

– Jeg er kommet til Chelsea-kampene i 50 år nu, og fordi jeg sidder, hvor jeg gør, bliver jeg fanget på kameraet de fleste weekender. Hvis jeg plejede at komme med racistiske tilråb, så var jeg nok blevet fanget på kameraet før. Jeg vil gerne undskylde til Raheem, og jeg håber, han er en bedre mand end mig og accepterer min undskyldning. Selvom det ikke var racistisk, var det stadigvæk ikke i orden.

Annonce