QPR vil af med løntung kantspiller
Den tidligere Chelsea- og Manchester City-stjerne, Shaun Wright-Phillips, har ikke nogen fremtid på Loftus Road, men klubberne står heller ikke i kø for at hente QPR-spilleren.
Grunden hertil er, at Wright-Phillips tjener omkring £60.000 om ugen, hvilket har gjort det umuligt for mindre klubber at tillokke englænderen på en permanent aftale.
Heller ikke Championship-klubberne har råd til at forpligte den aldrende kantspiller på en lejeaftale, hvilket har gjort det nærmest umuligt for Redknapp at skille sig af med Wright-Phillips.
Charlton var tæt på at hente englænderen på Deadline Day, men partnerne nåede aldrig at forhandle en aftale på plads. Derfor står englænderens fremtid stadig i det uvisse.
Shaun Wright-Phillips har kontraktudløb med QPR næste sommer, men grundet manglende spilletid kan det blive svært for PL-klubben at finde en ny destination til ham.