Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Qatar-rigmænd vil købe engelsk storklub

12.02.2025 Kl. 17:00

De fleste engelske storklubber er på udenlandske hænder, og nu kan rigmænd fra Qatar så købe en af de største klubber. 

The Guardian kan onsdag fortælle, at en gruppe investorer fra Qatar lige nu arbejder på at købe Premier League-klubben Tottenham. 

Samtidig forlyder det også, at de er villige til at give den nuværende bestyrelsesformand Daniel Levy en langvarig kontrakt, så han kan fortsætte med at lede klubben. 

Det vil være et kontroversielt valg af investorerne med tanke på, at Daniel Levy er ganske upopulær blandt mange af klubbens fans. 

Investorerne ønsker dog at beholde ham på grund af den store erfaring, han har med at lede London-klubben. 

Rigmændene fra Qatar har planer om at overtage aktiemajoriteten i Tottenham, hvor det britiske investeringsselskab Enic lige nu ejer 86,91 procent af klubben. 

Enic købte sig ind i klubben tilbage i 2001, og seks år senere overtog de kontrollen af klubben. 

I den periode har Daniel Levy spillet en nøglerolle, og han har blandt andet været med til at bygge et nyt stadion, der har været med til at gøre Tottenham til en af Europas rigeste klubber. 

Læs også: Merseyside-derby vises ikke på Viaplay

Gennem et stykke tid hos London-klubben ikke lagt skjul på, at man er åben for at investeringer udefra. Nu kan det måske snart blive en realitet.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce