Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puncheon forlader Crystal Palace efter denne sæson

10.05.2019 Kl. 11:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jason Puncheon og Crystal Palace er gået hånd i hånd gennem de seneste seks sæsoner,  men hans karriere på Selhurst Park får en ende sammen med denne Premier League-sæson.

Han skiftede til klubben på en lejeaftale fra Southampton i 2013,  men blev permanent hentet sæsonen efter og har sidenhen spillet 169 kampe for The Eagles.

Hans 16 mål for klubben er ofte blevet scoret på vigtige tidspunkter i klubbens historie,  hvorfor han også blev tildelt anførerbindet mod slutningen af 2016/17-sæsonen.

Klubbens bestyrelsesformand, Steve Parish,  takker i klubbens officielle udmelding Puncheon for sine mange års tjeneste,  men satser på et gensyn i fremtiden.

– Han har været en inspiration for sine holdkammerater både på og udenfor fodboldbanen, og han er en ægte leder,  udtaler Parish.

– Jeg tror ikke, det bliver enden for forholdet mellem Puncheon og Palace, når hans aktive karriere som spiller slutter.  Han vil altid være velkommen på Selhurst Park.

Annonce