Pulis: Nødt til at tage chancer i transfervinduet
Premier League-sæsonen er startet, men endnu er transfervinduet ikke lukket. Derfor forsøger Premier League-klubber fortsat at forstærke deres trupper til den kommende sæson, men i West Bromwich mener manager Tony Pulis, at det er svært at hente nye spillere i England.
Han har derfor søgt udenfor landet i jagten på nye spillere:
– Vi har stadig nogle penge at bruge fra det, som vi tjente sidste år. Forhåbentlig får vi hentet de sidset spillere inden Deadline Day, men vi skal også sørge for, at vi henter de rigtige, siger den walisiske manager.
Ved at handle i andre lande tager The Baggies samtidig en chance, ifølge deres manager:
– Problemet på nuværende tidspunkt er, at det engelske marked er rigtig svært. Vi er derfor nødt til at tage chancen med spillere fra andre lande og kontinenter. Dermed løber vi også en risiko, fordi der er meget, de skal vænne sig til, slutter Tony Pulis.