Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pulis forsvarer Gardners tackling på Lovren: Der var to værre i kampen

13.12.2015 Kl. 21:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Craig Gardner ramte Liverpool-stopperen Dejan Lovren på knæet i en hård tackling i anden halvleg af Premier League-mødet mellem Liverpool og West Bromwich på Anfield, men det virkede til, at han ramte bolden først. 

Lovren, der blødede fra knæet, blev båret fra banen med en iltmaske, men Liverpools manager Jürgen Klopp afslørerede efter kampen, at forsvareren ikke havde det så dårligt igen, og at han efterfølgende skal scannes for at bestemme skadens endelige omfang. 

West Bromwich' manager Tony Pulis var dog ikke helt enig i tacklingens grovhed. Han mener blandt andet, at Martin Skrtel og James Milner lavede værre tacklinger end Gardner. 

– Ifølge mig var der to værre tacklinger. Hvis man skal tale om hårde tacklinger hvad så med James Milner på Gardner og Skrtel på Salomon Rondon?, spurgte Pulis pressen efter kampen, der endte 2-2 efter Divock Origi i overtiden udlignede for værterne. 

– Jeg så klippet efterfølgende og Gardner spillede bolden. De andre to var værre – Skrtel gik over stregen og det var godt, at Salomon flyttede sig, sluttede Pulis. 

Annonce