Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Puel: Måske koster Mahrez mere end £100 millioner til sommer

Af Jeppe Augustsen
15.01.2018 Kl. 18:37
Claude Puel har ikke tænkt sig at slippe Riyad Mahrez billigt.

Der er for alvor gang i transferrygterne i den engelske sportspresse i disse dage. 

En spiller, som muligvis kan finde ny klub i dette transfervindue, er Riyad Mahrez, og det forlyder, at han og Leicester har en aftale om, at han har tilladelse til at finde en ny klub, så længe Leicester får et ordentligt bud.

Det vides dog ikke, hvor meget The Foxes kræver for den algeriske kantspiller. I et interview bliver Claude Puel spurgt, om Riyad Mahrez vil koste omkring £100 millioner, hvor Leicester-manageren svarer følgende:

– Måske. Til sommer koster han måske mere end £100 millioner. Lige nu er der kun rygter. Vi kan se Riyad smile og nyde sin fodbold med sine holdkammerater. Efter træning bliver han på banen for at spille og træne. Jeg vil gerne have, at han hviler, men det er dejligt, siger Puel til Sky Sports.

Inden for den seneste uges tid er Leicester-stjernen blevet rygtet til Arsenal og Liverpool.

Annonce