Puel: Forster tilbage til sit bedste niveau
Fraser Forster blev den første målmand til at redde et straffespark fra James Milner med en stærk redning, der var med til at sikre Southampton 0-0 på Anfield.
Den engelske landsholdsspiller har ellers været udsat for en masse kritik i denne sæson.
– Jeg kan sige om Fraser, at i anden halvdel af sæsonen spiller han med stabilitet i sit spil. Ligesom mod Liverpool har han en god tilstedeværelse i sit spil og har lagt hans personlighed i sit spil, ikke bare med straffesparksredningen, fortæller Claude Puel på et pressemøde tirsdag.
– Jeg er tilfreds med Fraser og det er vigtigt for holdet og spilleren, at de giver deres bedste. Han spiller også bag en stærk defensiv enhed. Fraser er vigtig og for holdet er det vigtigt, at han præsterer godt.
Puel, der også har været træner for Hugo Lloris i Lyon, vil ikke sammenligne Forster med andre målmænd.
– Jeg kan ikke sammenligne ham med andre målmænd. Enhver anden målmand, ligesom Lloris, har en anden profil. Men det er vigtigt at have en god målmand for at få resultater og i den anden halvdel af sæsonen har jeg været tilfreds med Fraser.
Forster går på jagt efter det tredje clean sheet i træk, når Southampton onsdag møder Arsenal.