Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG trækker sig: Lazio-stjerne efterladt til Big Six-trio

Af Emil Eire Frerk Olsen
25.07.2021 Kl. 13:14
PL-trioen i Arsenal, Tottenham og Everton er favoritter til at lande en aftale med Lazio-angriberen Joaquin Correa.

Serie A klubben Lazios argentinske angriber profil Joaquin Correa er på markedet denne sommer, hvor den italienske hovedstadsklub skulle være villige til at slippe spilleren for 40 millioner euro.

Sådan har fløjten længe lydt, hvor Paris Saint-Germain, ifølge La Gazzetta dello Sport, har ført løbet om den tekniske frontløber.

PSG har dog droppet interessen nu, hævder det franske medie Le10 Sport, mens den Rom-baserede avis Corriere dello Sport angiver, at tre andre klubber nu er i spil til angriberen.

Det drejer sig om Premier League-trioen Arsenal, Tottenham og Everton, der alle søger en angriber denne sommer.

Arsenal er måske de af de tre klubber, der mindst har brug for en ni'er, men Correas evner som winger skulle sideløbende være interessante at hente til for at styrke sig på kanterne.

Tottenham har Correa højt på dagsordenen, hvs Harry Kane skulle skifte, mens The Lillywhites i forvejen mangler en back up til englænderen, såfremt han bliver sæsonen over.

Everton har behov for en angriber, hvis de lykkes med at få en stor sum for Moise Kean, der er tæt på at skifte til netop PSG.

Det er vel nok den mest realistiske handel, eftersom PSG's droppede interesse i Correas spekuleres i at have noget at gøre med deres syn på Kean som fremtidig spids i klubben.

Dermed kan The Toffees ende med at bruge pengene fra Kean til at hente Correa, som PSG alligevel ikke ønsker at købe, fordi de hellere vil have Kean. Forvirrende, men logisk.

Annonce