PSG prøver igen - forbedrer bud på Everton-profil mandag
Paris Saint-Germain har brugt uvant lidt penge på nye transfers denne sommer, men det agter den franske storklub åbenbart også at gøre noget ved.
I dagens L'Equipe står der nemlig, at Everton godt kan forberede sig på endnu et bud på midtbanespilleren Ghana Gueye.
Paris Saint-Germain forsøgte tilbage i vintertransfervinduet med et bud eller to uden held. Denne sommer har man så prøvet at lokke The Toffees til at sælge med et bud på under €30 millioner.
Det faldt angiveligt ikke i god jord hos Premier League-klubben, der anså første bud som fornærmende lavt. Sidenhen har den franske hovedstadsklub så haft lommeregneren frem og regnet sig frem til, at et bud over €30 millioner måske ville gøre forskellen.
Det skulle tikke ind hos Everton mandag, hvis man skal tro L'Equipe. Everton forlanger dog tættere på €40 millioner, men Idrissa Gueye har allerede en kontrakt på plads med PSG.
Måske derfor er det franske medie overbeviste om, at handlen ender med at finde sted.