Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG-præsident bekræfter: Vil have United-stjerne

Af Emil Plovgaard
08.12.2022 Kl. 16:52
Det bekræfter præsidenten i et interview med Sky Sports.

Marcus Rashford har kontraktudløb hos Manchester United mod slutningen af denne sæson, og det har flere klubber selvsagt lagt mærke til.

Der er endnu ikke noget nyt om en mulig kontraktforlængelse hos De Røde Djævle, og det kan Paris Saint-Germain meget vel lukrere på.

I hvert fald vil klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, bestemt ikke skjule, at det er en spiller, som den franske hovedstadsklub følger tæt. Det gør han klart i et interview med Sky Sports, hvor han blev spurgt ind til muligheden for at hente Marcus Rashford.

– Han er en anden spiller, som er absolut forrygende. At kunne hente ham på en fri transfer, vil enhver klub gøre.

– Vi skjuler det ikke. Vi har talt med hinanden før, men det var ikke et godt tidspunkt for begge parter.

– Til sommer, hvorfor ikke? Når han er fri, kan vi tale med ham direkte. Så det kommer vi ikke til nu. Han har fokus på VM-slutrunden, og så vil vi forhåbentlig kunne tale med ham efterfølgende, siger PSG-præsidenten i interviewet med Sky Sports.

25-årige Rashford er et produkt af Uniteds eget ungdomsakademi, og derfor ville det være en stor bét at miste ham på en fri transfer.

Rashford er i disse dage med England til VM. Her møder englænderne Frankrig i kvartfinalen fredag.

I alt står United-angriberen noteret for 50 A-landskampe for England.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce