Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG-præsident åbner døren for Mbappé-exit: "Ingen er større end klubben"

05.07.2023 Kl. 15:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er adskillige meldinger om Kylian Mbappés fremtid i Paris Saint-Germain.

Historien gik først på, at franskmanden i juni sendte et brev til PSG for at informere dem om, at han ikke ville udløse en etårig forlængelse af sin kontrakt.

 

 

Hans erklæring gav hans arbejdsgivere besked om, at han havde til hensigt at forlade klubben på en fri transfer i juni 2024.

Men det vil den franske hovedstadsklub ikke finde sig i.

– Vi ønsker ikke, at han (Mbappé,red.) skifter gratis i 2024. Vores holdning er klar. Hvis Kylian vil blive, vil vi have ham til at blive. Men han er nødt til at underskrive en ny kontrakt.

– Vi vil ikke miste den bedste spiller i verden gratis, det er umuligt. Mbappé har sagt, at han ikke vil gå gratis. Hvis han skifter mening, er det ikke min skyld. Kylian Mbappé skal beslutte sig i næste uge eller om to uger. Ikke mere end det her. Hvis han ikke ønsker at underskrive en ny kontrakt, er døren åben. Ingen er større end klubben, ingen spiller, ikke engang jeg. Det er meget klart, siger PSG's præsident Al Khelaifi til Le Parisien.
 
Paris Saint-Germains nye manager, Luis Enrique, har også udtalt sig om situationen.
 
– Alt er stadig åbent. Jeg kan ikke afsløre noget, for holdet vil arbejde på det, og vi vil gøre det hemmeligt. Han har en kontrakt, og vi ved ikke, hvad der vil ske i dette transfervindue.
 
24-årige Mbappé har nettet 212 gange i 260 kampe for Les Rouge-et-Bleu.
 

 

Annonce