Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PSG er klar til at sælge Neymar - på vej til Premier League?

Af Jeppe Augustsen
16.06.2019 Kl. 20:35
Ifølge Bilel Ghazi fra L'Equipe er PSG klar til at sælge Neymar denne sommer.

I sommeren 2017 skrev Neymar historie, da han blev den dyreste fodboldspiller nogensinde med sit skifte til PSG.

Med en pris på €222 millioner (1,6 milliarder kroner) satte han en ny standard for priserne på fodboldspillere.

Nu forlyder det, at den brasilianske superstjerne snart kan være fortid i den franske storklub. Den respekterede journalist Bilel Ghazi fra L'Equipe beretter søndag aften, at PSG er klar til at sælge Neymar, hvis det rette bud kommer. 

PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi udtalte tidligere i weekenden, at han ikke gider have stjernenykker i sin klub.

– Spillere skal være mere ansvarlig, end de tidligere har været. De skal lave mere og arbejde hårdere. Hvis man er uenig, så er døren åben – farvel og tak. Jeg vil ikke have nogen, der opfører sig som stjerner, udtalte Nasser Al-Khelaifi til France Football.

Neymar er tidligere blevet rygtet til Premier League med Manchester United som de mest sandsynlige bejlere, da Ed Woodward uden tvivl vil kunne se store kommercielle muligheder ved et køb af Neymar, selvom PSG formentlig vil kræve en stor sum penge for ham.

Mens Neymar har været i PSG, har der stadig floreret rygter om et skifte tilbage til spansk fodbold med både Barcelona og Real Madrid som bejlere. Et skifte til Real Madrid virker dog usandsynligt efter deres store indkøb denne sommer – og især signingen af Eden Hazard.

CIES Football Observatory lavede for nylig en undersøgelse om de mest værdifulde spillere i verden, og her var Neymars faldet en hel del det seneste år og er nu kun den 17. mest værdifulde fodboldspille. Se hele listen her!

Annonce