PSG-chef efter 2-2: City langt stærkere end Chelsea
Fernandinhos kasse i anden halvleg for Manchester City har givet Manuel Pellegrinis mandskab store og gode chancer for at kvalificere sig til Champions League-turneringens semifinale, da de scorede to udebanemål i et spændende første opgør mod Paris Saint-Germain onsdag aften.
Kevin De Bruyne gave udebaneholdet føringen i første halvleg men en kæmpefejl af Citys Fernando betød, at Zlatan Ibrahimovic kort før pausen kunne udligne til 1-1 inden Adrien Rabiot scorede tidligt i anden halvleg og gav føringen til hjemmeholdet inden brasilianske Fernandinho altså afgjorde kampen.
Oven på kampen fortæller Paris Saint-Germains cheftræner Laurent Blanc, at City var stærkere end Chelsea, som PSG ekspederede ud af ottendedelsfinalen i turneringen.
– Vi vidste, at City havde nogle gode spillere fremad banem. Vi forventede en kamp som denne. City var langt stærkere end Chelsea, hvorimod vi var langt mindre præcise end mod Chelsea. Vi burde have kommet foran, men så scorede de mod spil og chancer. De scorede endnu et efter halvlegen. Det er meget svært, når man lukker to mål ind i en hjemmebanekamp. Manchester City var meget effektive, forklarede Blanc på onsdagens pressemøde.
– Vi var gennemsnitlige. Vi tabte bolden alt for ofte. Men hvis vi kan præstere på et lignende niveau i det andet opgør og få samme antal chancer, så kommer målene, slutter Blanc.
Næste opgør spilles om 12 dage i Manchester.