Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£45 millioners indkøb: Arsenal fører ræset om Ligue 1-topscorer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.12.2018 Kl. 09:43
Ifølge dagens L'Equipe er Arsenal favoritter til at hente Lille-wingeren Nicolas Pepe

Arsenal kan se frem til at tilføre sit angreb yderligere ildkraft, da The Gunners angiveligt er i førerposition til at hente Ligue 1-topscoreren Nicolas Pepe.

Wingerens klub, Lille, er ifølge franske L'Equipe åbne overfor en handel allerede i det kommende vintertransfervindue, og Arsenal ligger ifølge det franske medie lunt i svinget.

Pepe har scoret 12 mål og leveret yderligere seks assists denne sæson, hvilket har medvirket til Lilles flotte andenplads i tabellen i Ligue 1.  Dermed deler Pepe topscorerværdigheden med ingen andre end Kylian Mbappé, men Lille-spilleren har leveret flere assist hidtil denne sæson end PSG-stjernen.

Bayern Müncen samt Londonrivalerne fra Tottenham og Chelsea holder ifølge L'Equipe også øje med den 23-årige winger,  men Arsenals interesse kan spores helt tilbage til sommeren, hvorfor The Gunners også er favoritter til at få Pepes signatur, hvis klubben vælger at afgive et bud på £45 millioner i vintertransfervinduet.

 

 

Annonce