Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

£100 millioner: City præsenterer to nye signings næste uge

31.05.2018 Kl. 10:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City er tæt på at færdiggøre aftaler med Riyad Mahrez og Jorginho og håber på at kunne præsentere de to nye spillere næste uge, skriver BBC torsdag middag.

Ifølge det pålidelige engelske medie vil Mahrez koste £60 millioner, mens Jorginhos købspris bliver £42 millioner.

Det har længe været ude, at Mahrez forsøgte at presse et skifte til City igennem i vintertransfervinduet, men uden held. Nu tyder det på, at algieren, der har spillet 179 kampe for The Foxes og scoret 48 mål i processen, får sit drømmeskifte.

Jorginho, der har spillet for Napoli siden 2014, har længe været rygtet til en lang række Premier League-topklubber, men gennem den seneste måneds tid har det stået klart, at Manchester City var i førerposition til at skaffe italienerens underskrift. 

Pep Guardiola har tidligere udtalt, at han ikke forventede at bruge samme enorme summer på nye spilllere denne sommer som førhen – og at to signings formentlig var alt, The Citizens var ude efter.

Har BBC ret, tyder det altså på, at Manchester City har overstået deres sommer-shopperi tidligt i år med anskaffelserne af Mahrez og Jorginho. 

Annonce