Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Profil ude resten af sæsonen: Her er tre spillere Liverpool kan hente nu

Af Morten Jørgensen
11.01.2026 Kl. 13:26

Liverpool kommer ikke til at gøre brug af Conor Bradley mere i denne sæson på grund af en skade. Her er tre bud på, hvem klubben kan hente.

Den nordirske landsholdsspiller er kommet til skade med sit venstre knæ – og her kan du læse mere om omfanget af skaden – og det koster ham resten af sæsonen og giver problemer for Liverpool.

Han har nemlig været foretrukket på højre back, når han har været kampklar, og nu er mulighederne for Arne Slot ikke optimale.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Curtis Jones, Dominik Szoboszlai, Jeremie Frimpong og måske endda Joe Gomez er de muligheder, der synes mest oplagte i den nuværende trup.

Det kan dog give mening for Liverpool at gå på transfermarkedet for at finde en erstatning for Conor Bradley, og herunder er tre bud på spillere, der kan hentes nu.

Tre bud på Bradley-afløsere hos The Reds

Martim Fernandes (FC Porto)
Den 19-årige højre back spiller allerede regelmæssigt for den portugisiske storklub, og han er helt sikkert en, der har fremtiden foran sig.

Marco Palestra (Cagliari)
Den italienske U21-landsholdsspiller er også en fremtidens mand, men han har allerede pæn erfaring fra den italienske række, og han vil næppe være alt for dyr.

Givairo Read (Feyenoord)
Han fik sin førsteholdsdebut hos Feyenoord under Arne Slot, så han er en spiller, som den hollandske træner kender godt. Har også allerede europæisk erfaring trods sine 19 år.

Følg med i Transfer Live gennem hele januars transfervindue – her dækker vi alverdens rygter og bekræftede handler minutiøst.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce