Profil er ked af det: Mulighed for storklub
Før lørdagens kamp mod Brighton havde Niclas Fullkrug fortsat sin første Premier League-start til gode ovenpå sommerskiftet fra Dortmund.
Og med sølle én scoring i sølle 239 minutter på fire måneder er det da heller ikke en tilfreds tysker, som løber rundt i det østlige London.
– Jeg hører, at West Ham også er interesseret i Stefanos Tzimas, hvilket giver mening, da Niclas Fullkrug er meget ked af sin situation ovre i London, skriver journalisten Christian Falk for the Daily Briefing ifølge Give Me Sport.
– Der er måske en mulighed for ham til at skrive med Juventus i vinteren. Det vil være et godt skifte – Tzimas til West Ham og Fullkrug til Juventus. Det er ikke konkret pt., men det er en ide.
Michail Antonios bilulykke har åbnet døren for Fullkrug, men den tyske landsholdsspiller har meget at bevise efter en uheldig start i London. Han startede de første tre ligakampe på bænken, før han blev ramt af en skade i akillessenen. Den holdt ham ude helt til starten af december.
Den 31-årige angriber skrev i sommer under på en fireårig aftale til næsten 800.000 kroner om ugen. Trods han relativt høje alder betalte West Ham omkring 210 millioner kroner til Dortmund.
Tzimas er blot 18 år og er pt. på udlån hos Nürnberg fra de græske mestre, PAOK. I 2. Bundesligaen har den unge græker leveret otte kasser og to oplæg i de første 14 kampe. Hans kontrakt med PAOK løber til 2028.
Læs også: Rift om stortalent



















