Professionel debut i februar: Nu er han månedens spiller i Crystal Palace
I februar var Crystal Palaces forsvar hårdt ramt af skader op til en kamp mod Tottenham. Det nødsagede Roy Hodgson til at smide 20-årige Aaron Wan Bissaka i startopstillingen, selvom backen aldrig havde spillet en seniorkamp før.
Det var den 20-årige back tilsyneladende ligeglad med, da han har spillet forrygende kampe for Crystal Palace lige siden.
Faktisk har Wan-Bissaka spillet sig helt ind i Crystal Palace-fansenes hjerter. Fansene stemte nemlig på englænderen som månedens spiller i klubben, og han fik hele 65% af stemmerne foran Andros Townsend, Luka Milivojevic, Patrick van Aanholt og James Tomkins.
Wan-Bissaka har rødder i DR Congo, men grundet de gode præstationer for Crystal Palace blev han i marts udtaget til Englands U20-landshold.