Problemer i paradis: Firmino nærmer sig ny klub
Roberto Firminos første tid i Saudi Arabien har næppe været det, som brasilianeren håbede på.
Sidste sommer skiftede han Liverpool ud med Al-Ahli, men hurtigt opstod der historier om, at brasilianeren ikke var glad for at være i klubben.
Han spillede dog regelmæssigt for Al-Ahli, hvor han også leverede ni mål i 34 kampe, hvilket ikke var overvældende.
Nu ser det dog ud til, at han kan være på vej væk fra klubben i dette transfervindue.
Mediet Sports Zone kan således fortælle, at Al-Ahli arbejder på at finde en løsning, hvor Firmino finder sig en ny arbejdsgiver.
Al-Ahli håber først at fremmest at kunne finde en anden saudiarabisk klub, som vil have fingrene i den 32-årige angriber – formentlig på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Flere af de lidt mindre saudiarabiske klubber har da også vist interesse i den tidligere Liverpool-stjerne.
Firminos kontrakt med Al-Ahli løber frem til sommeren 2026.



















