Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Priser på +200 millioner: Disse 5 Premier League-transfers kan falde på plads

Af Jeppe Augustsen
25.09.2020 Kl. 10:37
Vi har set nærmere på fem spillere, der står til at ende i Premier League for større beløb.

Milan Škriniar – fra Inter til Tottenham

Forventet pris: 370-445 millioner kroner

Jose Mourinho er fast besluttet på at styrke defensiven, og det kan meget vel blive den slovakiske forsvarsspiler fra Inter. De to klubber er efter sigende i forhandlinger, og det er angiveligt ikke mange penge, der skiller de to parter.

Said Benrahma – fra Brentford til Crystal Palace

Forventet pris: 205 millioner kroner

Michy Batshuayi er blevet hentet på en lejeaftale, men Roy Hodgson vil fortsat hente en angriber, og øverst på ønskelisten står Brentford-stjernen. The Eagles forventes at intensivere jagten på Said Benrahma i den kommende uge.

Rodrigo de Paul – fra Udinese til Leeds

Forventet pris: 300 millioner kroner

Forhandlingerne har længe været undervejs, og det er kun de to klubber, der mangler at nå til enighed. Argentineren er efter sigende meget opsat på at komme til Premier League med Leeds som destination.

Wesley Fofana – fra St. Etienne til West Ham

Forventet pris: 270-300 millioner kroner

Leicester var inde i billedet om den unge forsvarsspiller, men David Moyes har overhalet Brendan Rodgers i jagten om Wesley Fofana. Meget tyder på et Premier League-skifte.

Jules Koundé – fra Sevilla til Manchester City

Forventet pris: 445-520 millioner kroner

Rygterne tager fart. Manchester City har afgivet flere bud på franskmanden, og der er forlydender om, at Manchester City ville respektere Sevillas kamp mod Bayern München i Super Cup'en, inden de går all in.

Annonce