Prisen er sat: Så meget koster Jorginho
SSC Napolis midtbane-brasser Jorginho er en meget eftertragtet herre.
Ifølge den normalt pålidelige avis The Times er han på radaren hos de seks storklubber i Premier League; Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United og Tottenham.
Den store interesse gør også, at Napoli står med gode kort på hånden omkring et sommersalg.
Avisen beretter, at Napoli er klar til at sælge Jorginho i det kommende transfervindue, men det vil kræve et bud på €60 millioner. Det svarer til 445 millioner kroner.
Jürgen Klopp er efter sigende en stor beundrer af den italienske midtbanespiller, men ifølge den engelske avis er det Manchester City, der er favoritter i kampen om Jorginho.
26-årige Jorginho har i denne sæson spillet 31 Serie A-kampe og lavet to kasser hos guldkandidaterne fra SSC Napoli.