Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Presset på Ten Hag stiger: Manchester United har udpeget hans efterfølger

Af Emil Plovgaard
30.11.2023 Kl. 21:21

Det kører ikke på skinner for Manchester United. Efter en fornem debutsæson for Erik ten Hag, har der været flere gnidninger undervejs i denne sæson.

Uden for banen har der været meget at kæmpe med i form af Antony og Jadon Sancho, der af forskellige årsager har manglet. Derudover rapporteres der også om utilfredshed fra Raphaël Varane.

Men selvom tingene ikke går som smurt for den engelske storklub, er der i øjeblikket tiltro til den hollandske manager.

Men det kan ændre sig.

Hvis klubben ikke kvalificerer sig til næste års Champions League og hiver et indenlandsk trofæ i land, er der en høj sandsynlighed for, at han får sparket.

Det skriver TEAMtalk.

Og i tilfælde af, at det skulle ske, er hans efterfølger også blevet udpeget, skriver mediet. Her peges der på Roberto de Zerbi fra Brighton, som nærmer sig de sidste to år af sin kontrakt med klubben fra den engelske sydkyst.

De Zerbi har, taget i betragtning af klubbens ressourcer, gjort et fremragende stykke arbejde med Brighton, som i denne sæson er med i gruppespillet i Europa League. The Seagulls besejrede torsdag aften AEK Athen med 1-0, og dermed er man videre til playoffs til foråret.

I ligaen er man placeret på en ottendeplads med 22 point efter 13 kampe. Klubben møder søndag Chelsea på udebane. Manchester United skal en tur til Newcastle lørdag.

Erik ten Hag ankom som manager hos Manchester United i sommeren 2022. Klubben har spenderet lystigt på transfermarkedet siden hollænderens ankomst, hvorfor der også er store forventninger til dens formåen.

Præstationerne fra André Onana har på det seneste ikke overbevisende, og derfor overvejer målmanden nu at træffe en drastisk beslutning. Læs mere her.

Annonce