Premier League Young Guns
Med Premier League Young Guns ser vi nærmere på fremtidens stjerner i verdens bedste liga. Nogle af spillerne er i gang med at få deres gennembrud, mens andre fortsat er i udvikling i deres respektive klubber. Der er taget udgangspunkt i spillere fra 1993 eller yngre, hvilket er væsentlig at bide mærke i. Se startopstilling, spillerinfo samt konkurrenter/bobler i artiklen nedenfor.
(4-4-2)
Jack Butland
John Stones – André Wisdom – Matija Nastasić – Luke Shaw
Oxlade-Chamberlain – Ravel Morrison – Ross Barkley © – Raheem Sterling
Romelu Lukaku – Adnan Januzaj
Jack Butland:
Jack Butland er målmand i Stoke City. Han blev født den 10. marts 1993 i Bristol, England.
Jacks ungdomskarriere tog fart i akademiet i Clevedon United, hvor fodboldspiller brugte flere år, før han fuldførte et skifte til juniorsystemet i Birmingham City i 2007. Butland var en af de få målmænd i akademiet, der besad alle de nødvendige kvaliteter til at blive professionel en dag. Det tog Jack tre år at blive klar til seniorniveau og få en indkaldelse til førsteholdet.
I 2010 skrev fodboldspilleren under på sin første kontrakt og tilbragte halvandet år med klubben før han blev udlejet til Cheltenham Town. Butland havde 12 optrædener i løbet af sin lejeaftale og fik tillid fra manageren, som besluttede at forlænge kontrakten med seks måneder i januar 2012. Jack deltog i yderligere 12 kampe for holdet og vendte derefter tilbage til Birmingham City.
I 2013 sikrede Premier League-klubben Stoke City målmanden, men sendte ham tilbage til Birmingham på lån indtil udgangen af sæsonen.
Fra 2008 til 2011, figurerede Jack i 21 kampe for Englands U-16, U-17, U-19 og U-20-mandskaber. Fra 2011 har Butland været i aktion syv gange for U-21-holdet. I 2012 tog han deltagelse i fem kampe for Storbritanniens OL-trup. Den 25. maj 2012 modtog Jack sin indkaldelse til landsholdet.
John Stones:
John Stones er højreback i Everton. Han blev født den 28. maj 1994 i Barnsley, England.
I 2001 sluttede John sig til akademiet i Barnsley og begyndte at optræde for juniortruppen. Det tog backen ti år at udvikle sine evner og give det sidste touch til alle forberedelser til en professionel start.
I 2011 skrev Stones under på sin første seniorkontrakt og begyndte at træne med førsteholdet, men havde kun to optrædener for ‘The Tykes’ i hans debutsæson i 2011/2012. Men Stones’ stabile præstation for holdet gav ham en mulighed for at komme på banen oftere og hjalp ham til at deltage i 23 kampe, hvorefter han i januar 2013 skiftede til Everton.
André Wisdom:
André Alexander Shaquille Wisdom er en forsvarsspiller fra England, født i 1993. Søn af jamaicanske forældre, blev han født i Leeds og begyndte at spille fodbold på akademiet i Bradford City og i 2008 skiftede han til akademiet i Liverpool. I 2010 blev Wisdom forfremmet til førsteholdet.
I september 2012 fik Wisdom sin seniordebut i en Europa League-kamp mod Young Boys, som endte med en 5-3 sejr, hvor den unge forsvarsspiller markerede sig med et mål. Kort efter figurerede han i en League Cup-kamp (2-1 sejr over West Bromwich Albion). Wisdom fik sin Premier League-debut i kamp mod Norwich City. Han udvidede sin kontrakt med Liverpool den 9. januar 2013.
I sæsonen 2013/2014 blev Wisdom udlånt til Derby County.
André Wisdom har repræsenteret England på forskellige ungdomsniveauer. I 2010 blev han inkluderet på U17-holdet, som vandt U17-EM.
Matija Nastasić:
Matija Nastasic er en serbisk forsvarsspiller, der spiller for Manchester City. Han blev født den 28. marts 1993 i Valjevo, Serbien.
Soigneret på ét af de mest prestigefyldte serbiske fodboldhold, Partizan, kom Matija på førsteholdet i 2010. På grund af sine blot 17 år og manglende erfaring, kunne han ikke bryde ind i startelleveren, hvorfor klubbens ledelse sendte ham på udlån for at udvikle sine færdigheder og evner. Han nåede 21 optrædener for klubben Teleoptik på en sæson-lang lejeaftale.
I sommeren 2011 vendte Nastasic tilbage til klubben, men det holdt ikke længe, da italienske Fiorentina købte ham ud kontrakten med Partizan. Han fik sin Serie A-debut for Fiorentina i en sejr over Bologna den 11. september 2011. I 2011/12-sæsonen scorede den serbiske forsvarsspiller 2 mål i 26 kampe for klubben.
Det var en kamp mellem Fiorentina og AC Milan, som blev en afgørende vending i hans liv. Matija Nastasic viste sit fulde potentiale og styrke mod Zlatan Ibrahimovic, hvilket udløste utrolig interesse fra Manchester City-scouts. I 2012 sluttede han sig til de engelske giganter i Premier League ved at underskrive en femårig kontrakt. Han fik sin debut for City i Champions League-gruppespillet mod Real Madrid den 18. september 2012.
Matija Nastasic var fast inventar for Serbiens ungdomshold fra 2009 til 2011, hvor han tørnede ud for U17-, U19- og U21-mandskaberne.
Luke Shaw:
Luke Shaw er venstreback i Southampton. Han blev født den 12. juli 1995 i Kingston upon Thames, England.
I 2003 kom Luke til akademiet i Southampton og forlod det ikke indtil slutningen af hans juniorkarriere. Han formåede at spille for næsten alle ungdomshold, hvor han var en af de bedste forsvarer. Ved udgangen af 2011 bestod Shaw en indledende test, som havde til formål at afsløre det niveau, han havde, for at være parat til starten på en seniorkarriere. Luke sluttede sig til førsteholdet i klubben i en alder af blot 16 år.
I begyndelsen af 2012 skrev han under på en kontrakt, men fik ingen nogen optrædener på holdet.
I 2011 blev Shaw udtaget 14 gange og scorede to mål for Englands U16- og U17-hold.
Alex Oxlade-Chamberlain:
Chamberlain underskrev sin første professionelle kontrakt med Southampton i 2010 og fik sin debut for klubben i marts 2010, da han kun var 16 år gammel. Alex blev den næstyngste fodboldspiller nogensinde, der har tørnet ud i Premier League for ‘The Saints’ (efter Theo Walcott). Han scorede sit første mål den 10. august 2010 i Football Cup League-kampen mod Bournemouth.
I august 2011 blev det kendt, at Oxlade-Chamberlain underskrev kontrakt med Arsenal. Der var rygter om, at ‘The Gunners’ betalte omkring £12 millioner euro. Den 28. august fik han sin debut i Premier League, da Arsenal blev udraderet med 2-8 i kampen mod Manchester United. Alex kom ind som erstatning for Francis Coquelin i det 68. minut af kampen.
Oxlade-Chamberlain’s Champions League-debut kom i september 2011, og det lykkedes ham at få scoret – dermed blev han den yngste spiller til at score et mål i Champions League for Arsenal. Desuden blev Oxlade-Chamberlain også den yngste englænder nogensinde til at score et Champions League-mål.
Han fik praktisk talt ikke taget del i den første del af sæsonens kampe, fordi Walcott og Arshavin præsterede på et højt niveau for Arsenal. Men efter Gervinho tog til Africa Cup of Nations fik han chancen for at komme på banen oftere. I 2012 fik han en uventet startplads i kampen mod Manchester United. Man tabte kampen 1-2, men det var Oxlade-Chamberlain der lagde assisten til Robin van Persie’s mål. Unge Oxlade-Chamberlain fik mange positive udtalelser med på vejen, og udtrykte håb om at blive en stamspiller så hurtigt som muligt.
Ravel Morrison:
Ravel Morrison er midtbanespiller for West Ham United. Han blev født den 2. februar 1993 i Wythenshawe, England.
Ravel spillede for forskellige engelske juniorhold, men tilbragte det sidste år af sin ungdomkarriere i akademiet i Manchester United. Det tog ham lidt tid til at blive helt klar til et professionelt niveau samt få den nødvendige viden om taktikker og strategier.
I 2010 blev Morrison officielt inviteret til at tilslutte sig ‘The Red Devils’. Ravel underskrev en kontrakt og tilbragte halvandet år i United uden at komme på banen for førsteholdet. Men en masse af de engelske klubber tog interesse i midtbanespilleren, og var klar til at byde på ham. Ved udgangen af 2011 sikrede West Ham United Morrison på permanent basis, men besluttede at sende ham på udlån til Birmingham City for 2012/2013-sæsonen.
Fra 2008 til 2010 blev Ravel indkaldt fem gange og bidrog med ét mål for Englands U16-, U17- og U18-hold.
Ross Barkley:
Ross Barkley er en midtbanespiller fra Everton. Han blev født i Liverpool, England.
Ross er et produkt af det Everton akademi, han kom til, da han var 11 år gammel. Selv da Barkley spillede for ungdomsholdet, bemærkede trænerstaben af ‘Toffees’ midtbanespillerens store potentiale og talent.
Under de første kampe i 2010/2011-sæsonen optrådte Barkley ofte på bænken i Everton og havde alle chancer for at få sin debut i ligaen. Imidlertid blev han alvorligt skadet til en af Englands U19-træninger efter en kollision med Liverpool-spilleren André Wisdom, som brækkede Barkley’s ben tre steder.
Barkley overvandt langsomt sin skade, men var ude resten af 2010/2011-sæsonen. Sæsonen var han fuldt ud restitueret og klar til at komme på banen igen. Midtbanespilleren leverede en vidunderlig præstation i pre-season-kampene, og Moyes besluttede at lade ham starte i Premier League i anden runde mod Blackburn. Ross blev udskiftet med Tim Cahill efter 53 minutter af kampen, og ‘The Toffees’ formåede at vinde kampen i slutfasen. Fire dage senere kom Barkley på banen igen, og leverede en assist – denne gang i en League Cup-kamp.
I januar 2013 blev Barkley udlejet til Leeds United.
Ross Barkley har spillet for samtlige engelske ungdomshold (U16, U17 og U19). Midtbanespilleren har fået 30 internationale optrædener på alle ungdomsniveauer, og står tilmed noteret for fire scoringer.
Ross optræder på positionen som central midtbanespiller, men han kan også spille på andre positioner, hvis det er nødvendigt. Desuden betragtes han som en af de dygtigste engelske spillere.
Raheem Sterling:
Raheem Sterling er kantspiller i Liverpool. Han blev født den 8. december 1994 i Kingston, Jamaica.
Raheem startede sin ungdomskarriere i 2003, da han begyndte at etablere sig som spiller ved at tilslutte sig akademiet i Queens Park Rangers. Gennem mange år var Raheem en af de mange lovende fodboldspillere, fordi han besad alle de nødvendige kvaliteter, en dygtig og tempofyldt spiller skulle have. Disse kvaliteter er højt værdsat i dag, fordi den moderne har ændret stil til noget i retningen af det, som Sterling besidder. Fra 2003 til 2010 spillede han for klubbens ungdomshold og deltog i FA Youth Cup og Youth Championship.
I 2010 tiltrak kantspilleren sig opmærksomhed fra Liverpool-scouts. Raheem var på listen over de fodboldspillere, der blev tilbudt at spille for akademiet hos ’The Reds’. Sterling accepterede tilbuddet og flyttede til Liverpools ungdomssystem, hvor han var i to år indtil 2012.
I 2012 underskrev han sin første professionelle kontrakt med ‘The Reds’ og debuterede i marts samme år.
Fra 2009 til 2010 spillede Raheem ni kampe for Englands U16-hold og scorede ét mål. Fra 2010 til 2011 deltog han i 13 kampe for U17-holdet og blev noteret for tre scoringer.
Romelu Lukaku:
Romelu Lukaku er en belgisk angriber, der spiller i Chelsea. Han spillede for ungdomsholdene i Lierse og Anderlecht, hvor han scorede dusinvis af mål.
Den 24. maj 2009 gjorde Lukaku sin første optræden i den belgiske liga i kampen mod Standard Liege som indhopper. Anderlecht tabte 1-0. En uge forinden havde han underskrevet sin første treårige professionelle kontrakt med Anderlecht.
Det unge belgiske talents færdigheder tiltrak opmærksomhed fra europæiske topklubber som Manchester United, Chelsea, Arsenal og Milan. Det var Chelsea, der formåede at lokke Lukaku til klubben i august 2011, hvor kontrakten blev underskrevet, og den belgiske angriber fik nummer 18.
I sæsonen 2012/2013 blev Lukaku sendt på lån til West Bromwich Albion, hvor han formåede at score 17 gange i 38 kampe.
Senere blev han udlånt til Everton, hvor han gør sig gældende i dag.
Siden 2010 har Lukaku spillet for det belgiske landshold. Han fik sin internationale debut under ledelse af Dick Advocaat i marts 2010. I november samme år, scorede han to mål i kampen mod Rusland og sikrede sejren grundet sine fuldtræffere.
Adnan Januzaj:
Søn af Kosovo-albanske forældre blev han født den 5. februar 1995 i Bruxelles. Adnan Januzaj sluttede sig til akademiet i Anderlecht i en alder af blot 10 år. Seks år senere imponerede den unge offensivspiller scouts fra Manchester United og accepterede muligheden for at skifte til akademiet i Manchester-klubben. Han blev hurtigt stjernen af klubbens ungdomshold og blev ofte rost af Sir Alex Ferguson.
I maj 2013 var Januzaj på bænken for førsteholdet i den sidste kamp under den legendariske manager. Den nye cheftræner David Moyes begyndte at bruge Januzaj under klubbens sommer tour 2013, og den 11. august fik han debut for førsteholdet i FA Community Shield-finalen mod Wigan Athletic.
Den 5. oktober indgik Januzaj i startopstillingen i kampen mod Sunderland, hvor han scorede to gange for at sikre United en 2-1-sejr.
Adnan er berettiget til at spille for landsholdene i Albanien, Kosovo og Belgien, men han afviste Marc Wilmots opfordring til at tørne ud for det belgiske landshold i årets løb. Hvilket landshold Januzaj vælger, hvis overhovedet noget landshold, står endnu i det uvisse.
Konkurrenter/bobler:
Saido Berahino
Harry Kane
Jack Robinson
James Ward-Prowse
Nick Powell
Nathan Redmond
Nathaniel Chalobah