Premier League-træner går på pub med fansene
Det er nok de færreste fans, der får lov til at opleve at sidde på pub og drikke øl med en Premier League-træner.
Ikke desto mindre er det tilfældet for fansene hos Wolverhampton, der har haft mulighed for at drikke nogle øl med klubbens succesfulde cheftræner Vitor Pereira.
Over for BBC har portugiseren også forklaret, hvorfor han synes, det er en god idé at involvere sig med fansene efter kampene.
– Hvor vil du have mig til at tage hen i Wolverhampton? Jeg må tage til en pub, for det er kulturen, og det er dér, hvor folk tager hen.
– Når jeg tager på en pub, handler det ikke om øllen. Jeg kan selvfølgelig godt lide øl, men jeg tager derhen for at være sammen med mennesker og for at mærke, at jeg gør noget, der gør dem glade og stolte.
– Arbejd, tag hjem og så en tur på pub for at tage en øl eller to og så er det dér. Det er vores liv, fortæller Vitor Pereira til BBC.
Den portugisiske cheftræner overtog tøjlerne med klubben tidligere på sæsonen, da klubben var i stor risiko for at rykke ned fra Premier League.
Vitor Pereira har dog formået at vende tingene på hovedet, og Wolverhampton er sammen med Liverpool de mest formstærke klubber i Premier League lige nu.
Derfor er Wolverhampton også sikret en ny sæson i den bedste række, og Vitor Pereira er yderst populær blandt fansene.



















