Premier League-træner fyret efter skænderi med fans
Endnu en Premier League-manager har mistet sit job.
Ange Postecoglou, Graham Potter og Nuno Espirito Santo blev afskediget tidligere på sæsonen.
Og nu er det også gået ud over portugisiske Vitor Pereira, som ufrivilligt må forlade tjansen hos Wolves.
Wolves ligger på sidstepladsen i Premier League efter 10 kampe, hvor det ikke er blevet til en eneste sejr. Det er kun blevet til syv mål, mens der er indkasseret 22 scoringer.
I forrige weekend, hvor klubben tabte med 3-2 til Burnley hjemme på Molineux, blev Pereira set i et hidsigt skænderi med klubbens egne fans, skriver Sportbible.
Den portugisiske cheftræner skrev under på en tre år lang aftale med Wolves i september, men han lod altså sine frustrationer gå ud over fansene efter slutfløjt.
Wolves-fansene sang nedsættende sange om den nu forhenværende cheftræner gennem hele kampen. Blandt andet blev det sunget, at han ville blive fyret den kommende morgen.
– Vi forstår frustrationen fra folket og tilhængerne, men jeg er nødt til at sige, at hvis vi kæmper fælles, så kan vi sammen vinde kampe og konkurrere og nå vores mål. Uden dem, er det umuligt, lød det fra Pereira om situationen.
Lørdag blev ondt til værre for Wolves, som tabte med 3-0 til Fulham, og det blev altså enden på opholdet for Pereira på Molineux.
Samtidig er det kommet frem, at Thomas Frank trækker overskrifter efter møgsag. Læs mere her.
Chok: UEFA-regel forbyder Liverpool at møde Real Madrid på Anfield
Liverpool er blevet udelukket fra at møde Real Madrid i Champions League på Anfield i næste sæson.
Arne Slots mandskab går ind til tirsdagens kamp i ligafasen med seks nederlag i de seneste otte kampe. Lørdag slog man dog Aston Villa med 2-0 i Premier League.
Hvad angår Champions League, så har Liverpool besejret både Atlético Madrid og Eintracht Frankfurt hidtil i denne sæson, mens det blev til nederlag til Galatasaray i anden runde.
Real Madrid har maksimumpoint og topper ligafasen inden tirsdagens opgør på Anfield.
En regel, der er lavet af UEFA, og som de færreste kender, spænder dog ben for, at klubberne kan mødes i en kamp i ligafasen på Anfield i de næste to sæsoner.
Derfor kan Liverpool ikke møde Real Madrid på Anfield i Champions Leagues ligafase næste sæson
Fra 2026/27-sæsonen gælder det således, at de hold, der allerede er blevet trukket ud imod hinanden i to på hinanden følgende sæsoner, hvor hjemmeholdet har været det samme, ikke kan trækkes til et nyt opgør i den tredje sæson.
Liverpool besejrede Real Madrid med 2-0 i ligafasen i Champions League i den seneste sæson, og det betyder, at hvis holdene også møder hinanden i næste sæson, så skal opgøret i stedet spilles på Santiago Bernabéu.
Se højdepunkterne fra Liverpools 2-0-sejr i sidste sæson:
Det vil samtidig betyde, at en af Liverpools udekampe så skal flyttes til Anfield. Det sker for at holde fast i reglen om otte kampe i alt – med fire hjemmekampe og fire udekampe.
Reglen gælder kun i ligafasen og sløjfes altså således til knockout-fasen.
Samtidig er det kommet frem, at Arsenal nu jagter en dansk stjerne. Læs mere her.


















