Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-stjerner delte porten i gruppe E

Af Rasmus Bendrup
17.06.2018 Kl. 19:55
Brasilien og Schweiz spillede 1-1 i gruppe Es åbningskamp i denne sommers VM.

Store navne såsom Willian, Gabriel Jesus, Granit Xhaka og Xherdan Shaqiri skulle søndag aften i kamp mod hinanden, da VMs gruppe E sparkede deres slutrunde i gang.

Her mødte Brasilien og Schweiz nemlig hinanden i den første gruppekamp, og noget overraskende lagde Schweiz bedst ud.

Efter fire minutter opstod der nemlig en chance, da Stoke-spilleren Shaqiri sendte et godt indlæg i feltet til Haris Seferovic, der dog sendte bolden over mål.

Det var dog en brasiliansk, tidligere Premier League-profil der skulle trække den første overskrift, da den tidligere Liverpool-playmaker Coutinho sendte et flot langskud ind via stolpen fra kanten af feltet efter 19 minutter. 

Der blev ikke scoret yderligere i første halvleg, og dermed gik holdene til pause med 1-0. 

Schweiz udlignede dog i anden halvleg, da Xherdan Shaqiri efter 50 minutter sparkede et knivskarpt indlæg lige i panden på Steven Zuber, som headede bolden ind bag Alisson på nært hold.

Trods brasilianske klager om skub i ryggen blev målet godkendt, og herefter lagde Brasilien pres på. I flere omgange truede Neymar det schweiziske mål, men lige lidt hjalp det.

Efter 89 minutter havde Liverpools indskiftede Roberto Firmino en pæn chance med hovedet, men desværre for Brasilien headede han bolden indenfor Yann Sommers rækkevidde, og dermed sluttede det uafgjort. 

Annonce