Premier League-stjerne tæt på United: Lukrativ aftale på bordet
Manchester United nærmer sig en mundtlig aftale med Wolves-stjernen Matheus Cunha, som man har tilbudt store penge i en aftale.
Det skriver Caught Offside.
Meget tyder på, at den brasilianske offensivspiller bliver Rùben Amorims første sommersigning på Old Trafford, selvom han i de seneste måneder har tiltrukket sig stor interesse fra andre klubber i Premier League.
United har angiveligt gjort gode fremskridt i forhandlingerne med den 25-årige brasilianer, og en handel kan blive en kendsgerning i løbet af de næste uger.
Efter sigende har Manchester United tilbudt ham en lønforhøjelse, således han kan se frem til det dobbelte i løn i forhold til sin nuværende løn på Molineux.
Cunha skrev under på en ny fireårig aftale med Wolves i januar, og der er en frikøbsklausul på 547 millioner kroner i kontrakten, som Manchester United ventes at betale.
Ifølge Caught Offside er Cunha opsat på et skifte til Old Trafford, og at slutte sig under Amorims faner efter denne sæson.
Brasilianeren er allerede velkendt udi 3-4-2-1-formationen, som Amorim bruger, da Wolves-boss Vitor Pereira benytter sig af et lignende taktisk setup.
Han scorede en gang og assisterede to gange, da Wolves i sidste weekend nedlagde Leicester med 3-0, og dermed har Wolves nu vundet seks Premier League-kampe i træk.
Samtidig forlyder det, at Mathias Kvistgaarden kan lande et kæmpe chokskifte.


















