Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To Premier League-spillere i den islandske VM-trup

Af Pelle Rigtrup
11.05.2018 Kl. 19:15
Evertons Gylfi Sigurdsson og Burnleys Johann Berg Gudmundsson skal begge med til VM for Island.

Island er ikke just nogen stormagt inden for fodbold, men de har alligevel formået at kvalificere sig til sommerens VM-slutrunde, og i dag blev de 23 spillere, der skal med til Rusland, offentliggjort. 

Ikke overraskende har den islandske landstræner fundet plads til Evertons Gylfi Sigurdsson og Burnleys Johann Berg Gudmundsson.

Sigurdsson har haft en skidt sæson for Everton, men må alligevel betegnes som landets største profil. Gudmundsson løber derimod ind til slutrunden med masser af selvtillid efter en flot sæson for Burnley. 

Udover de to spillere er det også værd at bemærke Aron Gunnarsson, der til dagligt tørner ud for Cardiff. Waliserne er som bekendt rykket op i Premier League, og ligaen bliver dermed en islænding rigere i næste sæson. 

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at samtlige målmænd i den islandske trup spiller i Danmark. Se hele truppen her: 

Hannes Halldorsson (Randers FC) 
Alex Runarsson (FC Nordsjælland) 
Fredrik Schram (FC Roskilde) 

Birkir Sævarsson (Valur) 
Kari Arnason (Aberdeen)
Hördur Björgvin Magnusson (Bristol City) 
Samuel Fridjónsson (Vålengrega) 
Ari Freyr Skulason (Lokeren) 
Sverrir Ingi Ingason (Rostov) 
Ragnar Sigurdsson (Rostov) 
Hólmar Örn Eyjólfsson (Levski Sofia) 

Aron Einar Gunnarsson (Cardiff) 
Emil Hallfredsson (Udinese) 
Gylfi Sigurdsson (Everton) 
Birkir Bjarnason (Aston Villa) 
Rúrik Gíslason (Sandhausen) 
Ólafur Ingi Skúlason (Karabukspor) 
Johann Berg Gudmundsson (Burnley) 
Arnór Ingvi Traustason (Malmö FF) 

Alfred Finnbogason (Augsburg) 
Björn Bergmann Sigurdarson (Rostov) 
Albert Guömundsson (PSV) 
Jón Daöi Bodvarsson (Reading) 

Island skal op mod Kroatien, Nigeria og Argentina ved sommerens slutrunde. 

Annonce