Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-skifte på vej? Icardi forlader Inter-træningslejr

Af Kalle Thue Gregersen
13.07.2019 Kl. 13:28
Mauro Icardi har forladt Inters træningslejr, hvilket formentlig betyder, at argentineren forsøger at presse et skifte igennem.

Inter Milan har sort på hvidt gjort det helt klart, at klubben ikke ønsker at beholde Mauro Icardi, og at den argentinske angriber derfor er til salg.

Den italienske storklub arbejder derfor hårdt på at hente Manchester Uniteds Romelu Lukaku til klubben, men hvis det skal ske, skal Milano-klubben først og fremmest skille sig af med Icardi for at få råd til belgieren. 

Nu ligner det, at Icardi-sagaen kan accellerere.

Inter bekræfter, at den målfarlige angriber har forladt Inters træningslejr i Lugano, og han vil i stedet træne separeret fra resten af Inter-truppen. 

Klubben skriver ligeledes, at Icardi ikke vil deltage preseason-turen til Asien. 

Det har tidligere været rygtet, at den 26-årige spiller ønsker et skifte til Premier League, hvor han skulle være åben overfor The Big Six-klubberne. Dog nævnes Juventus også som en mulig destination.

Icardi ventes at koste mindst €60 millioner, men i takt med at Inter bliver mere desperate efter at sælge, kan den pris måske forhandles ned.

Annonce