Premier League-mastodont vil have Lacazette i januar
Chelsea har ikke blot haft problemer med at forsvare – the Blues har ligeledes haft problemer foran målet. Nu er angriberen Diego Costa, der også har haft problemer med målnæsen i denne sæson, ude i tre kampe med karantæne, og Mourinho vil overveje at hente Alexandre Lacazette i januar. Det skriver Fichajes.net.
Angiveligt skulle Chelsea have forsøgt at hente ham i løbet af sommeren, men fik ved daværende lejlighed at vide, at han ikke var til salg. Lacazette er en af de bedste unge angribere i verden, og har scoret 53 mål i de seneste to sæsoner i Lyon.
Mediet skriver, at Jose Mourinho er villig til at betale omtrent £25 millioner for den franske angriber.
Til trods for, at Chelsea har Falcao og Loic Remy som backup til Diego Costa, så vil Mourinho have endnu en angriber til truppen.
Liverpool, Arsenal og Manchester United har før været sat i forbindelse med Lacazette.