Premier League lurer: Thomas Kristensen i forhandlinger
Han forlod Aarhus som et lovende talent, men i dag er 24-årige Thomas Kristensen navnet på alles læber i Italien. Mens Premier League-giganter står i kø med checkhæftet, tyder alt nu på, at den danske forsvarsklippe har truffet en beslutning, der vil ryste transfermarkedet.
Det er gået stærkt for Thomas Kristensen. Siden skiftet fra AGF til Udinese i 2023 har den lynhurtige og duelstærke stopper udviklet sig til en af Serie A’s mest respekterede forsvarsspillere. Med 73 kampe under vesten har han udviklet sig til mere end bare at være “ham den nye dansker” – han er nu selve hjertet i Udineses defensiv.
Men med succes følger også opmærksomhed. Og det er ikke hvem som helst, der har rettet kikkerten mod danskeren.
I sommerens transfervindue glødede telefonerne i Udine. Tre engelske Premier League-klubber viste konkret interesse i form af Tottenham, Aston Villa og Nottingham Forest.
Som om det ikke var nok, melder det italienske medie Messaggero Veneto, at de to absolutte giganter i støvlelandet, AC Milan og Juventus, også har haft følerne ude.
En uventet drejning
De fleste unge spillere ville have pakket kufferten med det samme, når klubber som Juventus eller Tottenham ringer. Men Thomas Kristensen er tilsyneladende støbt af noget andet.
Mens rygterne om et rekordsalg svirrer, er der nu lækket opsigtsvækkende detaljer fra forhandlingsbordet i Italien. Transferjournalisten Nicolò Schira melder på X, at danskeren i stedet er tæt på at binde sin fremtid til Udinese i et historisk commitment.
Ifølge kilderne er der tale om en kontrakt helt frem til sommeren 2030, der signalerer, at Kristensen prioriterer spilletid og udvikling over et hurtigt skifte tile n storklub.
Forhandlingerne er gået ind i den afgørende fase i løbet af de seneste uger.
Hans nuværende kontrakt løber ellers til 2028, men den nye forlængelse vil cementere hans status som klubbens vigtigste aktiv.
Riemer-kommentar får Stig Tøfting til at gå amok. Læs mere her.



















