Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-legende revser regel: "Sikke en bunke lort"

Af Kasper Leif Pedersen
15.03.2023 Kl. 08:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til en spændende kamp på Etihad Stadium tirsdag aften, da Manchester City gik ind til opgøret med 1-1 fra den første kamp mod RB Leipzig. 

Dog blev det en historisk aften på Etihad Stadium, hvor hjemmeholdet vandt 7-0 over Bundesliga-klubben, hvor Erling Haaland stod for fem af scoringerne.

Målscoringen blev startet på et kontroversielt straffespark, da VAR vurderede, at Leipzigs forsvarsspiller Benjamin Henrichs havde en hånd på bolden i straffesparksfeltet, efter at Rodri havde headet mod mål.

I situationen var der ingen Manchester City-spillere, der appellerede for straffesparket, hvor bolden så ud til knap nok at have rørt Henrichs' arm.
 
Og hvis der var en, som ikke var tilfreds med situationen, så var det Alen Shearer, da han tweetede om sin frustation på sin Twitter-profil:
 
– Sikke en bunke lort, som håndboldloven er, skriver Premier League-legenden i sit tweet.
 
Og Rio Ferdinand og Nedum Onuoha udtrykte også deres utilfredshed i  BT Sport-studiet i pausen:
 
– Ifølge lovens bogstav ville det være et straffespark, men det er en dårlig regel. Han (Henrichs,red.) kigger ikke på bolden. Når han hopper, skal hans hænder være omkring det område, og jeg synes, det er en dårlig beslutning, eller jeg burde sige en dårlig regel.
 
Den tidligere Manchester City-forsvarer Onuoha tilføjede også:
 
– Det er ikke noget, som jeg troede var alvorligt. Rodri appellerede ikke, den (bolden,red.) har knap nok rørt ham, hvor videodommeren har set noget, som ingen rigtig bekymrer sig om, slutter den tidligere Premier League-spiller.
 
 
Annonce