Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Premier League-legende kritiserer to United-spillere efter Burnley-skuffelse
Den tidligere Newcastle-angriber Alan Shearer er langt fra tilfreds med hverken Scott McTominay eller Harry Maguires præstationer mod Burnley tirsdag aften.
Han kalder indsatsen fra de to United-spillere for direkte pinlig.
Det begyndte ellers fornemt for United, der allerede efter 18 minutters spil kom foran via et mål fra Paul Pogba. Derudover fik Manchester United efter 12 minutter af kampen også annulleret et mål efter et VAR-tjek, da Harry Maguire viste sig at stå i en offside-position.
Hjemmeholdets Jay Rodriguez udlignede, og dermed måtte de to mandskaber deles om de tilgængelige point.
Ifølge Shearer, var der en masse, der kunne have forhindret Burnley i at tage det ene point. Særligt hård er han ved Scott McTominay og Harry Maguire.
– Den manglende indsats og manglende tacklinger fra Maguire, og McTominay var pinlig på midtbanen. Det var alt for nemt, og det var sådan, at Burnley scorede, siger den tidligere Newcastle-angriber til Premier League Productions.
Pointtabet kan vise sig at blive dyrt for Manchester United, der jagter den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League-fodbold i næste sæson.
Næste opgave for Rangnicks tropper er på lørdag mod Southampton på Old Trafford.
Annonce