Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klubber topper listen: Her er de mest værdifulde hold

Af Redaktionen
05.10.2021 Kl. 17:39
De to Manchester-klubber topper listen over de mest værdifulde hold i Europa.

Der er næppe nogen tvivl om, at Premier League er verdens bedste liga lige for tiden.

Ved at læse en ny rapport fra CIES Football Observatory kan man også se, at de tre mest værdifulde spillertrupper i de fem store ligaer kommer fra Premier League.

Vurderingen lyder således, at Manchester City har det mest værdifulde hold i Europa. Hele 9,6 milliarder kroner er spillerne i Pep Guardiolas stjernespækkede trup værd.

Det er en smule mere end rivalerne hos Manchester United, hvor værdien lyder på 9,1 milliarder kroner.

Tredjepladsen indtages også af et Premier League-mandskab, og selvom Chelsea vandt Champions League i foråret, har The Blues altså ikke den mest værdifulde trup. Værdien lyder dog fortsat på svimlende 7,1 milliarder kroner.

Derefter bryder Barcelona og Bayern München den engelske dominans, inden Liverpool er at finde på sjettepladsen med en trupværdi på 6,5 milliarder kroner.

I top ti finder man også Real Madrid, PSG, Dortmund og Atlético Madrid, mens Tottenham, Arsenal og Leicester befinder sig i top 20.

Blandt de 30 mest værdifulde trupper er også West Ham, Aston Villa, Everton og Wolves.

Dermed er mere end en tredjedel af de 30 mest værdifulde hold altså engelske, hvilket viser noget om den dominans, der hersker i det europæiske billede netop nu.

Annonce