Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klubber præsenterer rekordstort overskud

Af Morten Bruun Jørgensen
20.04.2018 Kl. 12:32
Premier League-klubberne har leveret et stort samlet overskud, hvilket de forøgede TV-penge har en stor del af æren for.

Der arbejdes med voldsomme økonomier i Premier League-klubberne – nogle mere end andre.

Det skyldes blandt andet, at der er en enorm bevågenhed omkring ligaen, hvilket er bedst illustreret ved, at TV-aftalen med BT og Sky indbringer 44 milliarder kroner over en treårig periode.

Det sætter sit præg på økonomierne rundt i Premier League-klubberne, og revisionsfirmaet Deloitte kan nu fortælle, at der er blevet præsenteret et rekordstort overskud hos den 20 bedste klubber.

I sidste sæson leverede klubberne et samlet overskud på 4,3 milliarder kroner før skat. Den tidligere rekord lød på 1,7 milliarder kroner i 2013/14-sæsonen, hvor Manchester City blev engelske mestre foran Liverpool.

I takt med at overskuddet er blevet større, har både lønniveau og omsætning fulgt en lignende kurve. Således udbetalte Premier League-klubberne 21,4 milliarder kroner til lønninger, mens der i alt blev omsat for 38,5 milliarder kroner i sidste sæson.

Til sammenligning blev der i den bedste spanske fodboldliga omsat for 26,8 milliarder kroner i sidste sæson.

Annonce