Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Premier League-klubber lurer på Championship-stjerne
Brentford og West Ham har begge kig på Hull Citys offensive es Keane Lewis-Potter. Det melder mediet, Football Insider.
Både Thomas Frank og David Moyes var således også at finde på tilskuerrækkerne, da Hull mødte Millwall 2. påskedag.
Hull forventer, at det vælter ind med tilbud på den 21-årige Lewis-Potter, når transfervinduet åbner til sommer, og Championship-klubben vil formentlig gerne indkassere et beløb nu og her, for hans kontrakt løber ud om et år.
Hull-stjernen står i denne sæson noteret for 10 fuldtræffere og fire oplæg i 45 kampe på tværs af alle kampe for The Tigers.
Lewis-Potter er en alsidig spiller, der kan spille begge kantpositioner, ligesom han også har erfaring med at spille i den centrale rolle som offensiv midtbanespiller.
I sidste måned fik han sin debut på det engelske U21-landshold, og der er sandsynligvis større ting i vente i fremtiden.
I vinteren 2020 gik David Moyes og West Ham ligeledes ombord i Hull-truppen, hvor man købte klubbens daværende topscorer, Jarrod Bowen, der har vist sig at være en god signing.
Annonce