Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To Premier League-klubber er interesseret: Tielemans har dog ét krav

Af Kasper Leif Pedersen
10.05.2022 Kl. 11:54
Leicester-midtbanespilleren har kontraktudløb til næste sommer.

Youri Tielemans er et navn, som er blevet rygtet væk fra Leicester mange gange. 

Den 25-årige midtbanespiller har lidt over 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og han ligner p.t. ikke en som forlænger med The Foxes.

De klubber som er interesseret i belgieren er Manchester United og Arsenal – dog har han ét krav til begge klubber. 

Det skriver Mirror.

Arsenal har nemlig fået at vide, at Champions League-kvalifikation vil være afgørende, hvis de skal hente Youri Tielemans denne sommer.

Denne kvalifikation kan The Gunners sikre torsdag aften, hvis de vinder over deres ærkerivaler fra Tottenham, og det antyder, at Tielemans først giver sin 'velsignelse' til at komme videre med forhandlingerne, når det er sikret. 

Med Manchester United er det en anden historie. De Røde Djævle har været interesseret i Leicester-profilen i mange måneder, men den dårlige form, som har taget dem ud af top fire-ræset, har medført, at et skifte til Old Trafford ikke længere er muligt.

Dermed ligner det, at den tidligere Anderlecht-spiler ikke skifter til Old Trafford i denne omgang. 

 

Annonce