Premier League-klub vil hente Kyle Walker
Aston Villa har rettet blikket mod Manchester Citys Kyle Walker i det kommende transfervindue.
Det beretter mediet Football Insider.
Birminghamklubbens ledelse skulle efter sigende være klar til at bakke klubbens manager, Unai Emery, op, hvad angår transfers til sommer.
LÆS OGSÅ: Declan Rice foretrækker et skifte til denne klub
Og en af de positioner, som Emery ønsker at forstærke, er højreback-positionen. Her har klubben udset sig 32-årige Walker som et emne.
Walker har mistet sin stamplads på City-mandskabet, og hans kontrakt udløber i sommeren 2024. Derfor giver det mening med et skifte til sommer. Manuel Akanji er Pep Guardiolas foretrukne på den højre side i tremandsforsvaret, hvilket efterlader Walker uden nogen egentlig rolle på holdet.
Hos Villa er det 37-årige Ashley Young, der huserer på højrebacken, mens der sås tvivl om Matty Cash' fremtidsudsigter i klubben.
Walker har tidligere været fast inventar på Villa Park, da han i 2010/11-sæsonen var lejet ud til klubben fra Tottenham.
LÆS OGSÅ: Vincent Kompany i spil til Premier League-job
LÆS OGSÅ: Opfordring til Liverpool: Hent denne Manchester City-spiller