Premier League-klub trækker sig fra Rashford-signing
27-årige Marcus Rashford har været genstand for stor spekulation på det seneste, efter at Ruben Amorim valgte at se bort fra ham i det seneste opgør.
Den engelske landsholdsspiller blev sammen med Alejandro Garnacho udeladt af truppen til derbyet mod Manchester City i weekenden.
LÆS OGSÅ: 722 millioner: Manchester City vil hente United-emne til januar
– Vi forsøger at evaluere alt i forhold til træning, spillet, engagement med holdkammerater, og om de forbedrer deres holdkammerater. Alt er i spil, når vi analyserer og vælger spillere. Det er min udtagelse. Så simpelt, fortalte Amorim til Sky Sports før kick-off.
Mandag blev Rashford sendt hjem fra træning, fordi han var syg og angiveligt havde en høj temperatur ifølge Daily Mail.
Tirsdag besøgte han sin gamle folkeskole, hvor han delte gaver ud til eleverne og efterfølgende gav han et interview til journalist Henry Winter, hvor han fortalte, at han følte sig klar til en ny udfordring.
Som et resultat heraf har flere klubber været meldt interesseret i Rashford, herunder Paris Saint-Germain og adskillige klubber fra Saudi-Arabien.
Det er dog en Premier League-klub, der først har trukket sig.
Daily Mail skriver følgende:
– I øjeblikket er der ikke indikationer på, at Arsenal skulle genbesøge deres interesse i Marcus Rashford.
Det lyder i samme ombæring, at den potentielle kostpris for Rashford sidste sommer – sammenkoblet med spillerens store gage – formentlig var, hvad der forhindrede en transfer.
Arsenal mangler – på trods af Gabriel Jesus’ hattrick i Carabao Cuppen mod Crystal Palace onsdag aften – stadig en angriber. Helt fremme har man i denne sæson været afhængige af Bukayo Saka og Kai Havertz som de store skyts.
Kai Havertz noterer sig for 10 scoringer i 23 kampe, men mangler stabilitet, særligt i de store kampe, mens Gabriel Martinelli blot har scoret fire mål i denne sæson.
Mikel Artetas mandskab har været sat i forbindelse med Juventus-stjernen Dusan Vlahovic, men det er endnu uvist, om klubben vil gå målrettet efter spanieren.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Han skifter til Chelsea næste sommer
Samtidig lyder det, at Arsenal allerede har en signing på plads i 2025.



















