Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub på vej til at blive købt af endnu en amerikaner

Af Emil Plovgaard
29.09.2022 Kl. 19:56
Amerikanerne køber sig hastigt ind i Premier League-klubber i disse år.
Evertons nuværende ejer, Farhad Moshiri, er på vej til at sælge klubben til en forholdsvis ukendt amerikansk investor i form af Maciek Kaminski fra Minnesota.
 
Det skriver Financial Times.
Prisen vil ligge omkring 400 millioner pund. Det svarer til 3,4 milliarder kroner.
 
Samtalerne mellem de to er skredet planmæssigt fremad i løbet af de seneste dage, og en handel kommer angiveligt tættere på, hvis man skal tro mediet.
 
Moshiri har ejet en væsentlig del af Everton siden begyndelsen af 2016, og tidligere på året øgede han sin andel i klubben til 94 procent.
 
Skulle salget blive til virkelighed, vil det betyde, at halvdelen af de i alt 20 Premier League-klubber vil være ejet af amerikanske investorer.
 
Moshiri har brugt mere end 500 millioner pund på spillere siden sin ankomst i 2016, men klubben har ikke rykket sig i den rigtige retning under hans styre.
 
I sidste sæson undgik Everton med nød og næppe nedrykning fra Premier League. Overlevelsen blev sikret i runde 37.
Annonce