Premier League-klub idømmes bøde - dansk agent involveret

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Brighton kan se frem til en bøde på 350.000 pund af FA, skriver avisen Daily Mail. Det svarer til knap tre millioner kroner.
Helt konkret er Premier League-klubben blevet fundet skyldig i at have overtrådt FA's paragraf A3, som hedder, at "klubber ikke bør skjule eller misrepræsentere virkeligheden eller indholdet i forbindelse med en transaktion".
En af handlerne, hvor det angiveligt er sket, er Mat Ryans skifte til klubben i 2017. Han blev en daværende rekordsigning, da han blev handlet for £5,2 millioner.
Ryan spillede i fire sæsoner hos Brighton og var en vigtig sidste skanse i buret frem til skiftet til Real Sociedad i 2017. I dag spiller han for F.C. København.
Ryan har haft danske Mikkel Beck som sin agent.
Mere specifikt har Beck brudt reglerne i forbindelse med Matthew Ryans skifte fra Valencia til Brighton i 2017.
Her varetog han både Mathew Ryan og Brightons interesse, og det må man altså ikke. På papirerne blev det fremstillet, som om, Beck udelukkende arbejdede for Brighton.