Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-klub frustreret over Chelsea

Af Emil Plovgaard
25.07.2023 Kl. 13:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brighton er i stigende grad frustreret over transfersagaen, der vedrører Moises Caicedo.

Længe har der været spekuleret i, at ecuadorianeren skifter til Chelsea i dette transfervindue, men endnu en gang er forhandlingerne gået i stå.

 

Brightons manager, Roberto de Zerbi, ønsker at afslutte handlen inden ugens afslutning, fordi han gerne vil forberede sig til den kommende sæson, og opfyldes ønsket ikke, er The Seagulls villig til at beholde sin stjerne. Det skriver Football Transfers.

Klubben fra den engelske sydkyst har et håb om, at Chelsea i sidste ende vælger at indfri priskravet på 866 millioner kroner, men det er altså endnu ikke sket.

Caicedo var genstand for to bud fra Arsenal, der som bekendt begge blev afvist. Det endte med, at Caicedo skrev under på en ny aftale med Brighton.

Spilleren selv ønsker dog et skifte væk denne sommer, og han er klar til at lytte til tilbud, forlyder det.

Chelsea har set en masse midtbanespillere forlade klubben i løbet af indeværende transfervindue, og nu skal der formentlig snart noget ind.

Brightons manager, Roberto de Zerbi, udtalte sig for nylig om Caicedo-situationen på et pressemøde. Han sagde følgende:

– Det er en åbenlys situation i øjeblikket. Han bliver hos os, indtil klubbens ejer skifter mening.

– Jeg ved ikke, hvad der kan ske i fremtiden, men hvis Moises forlader os, er vi nødt til at finde en passende afløser, for det er svært at erstatte en så god spiller som Moises.

– Vi er nødt til at skifte ham ud med en god spiller, for i år (den kommende sæson, red.) skal vi spille i Europa League i modsætning til Chelsea.

– Du er nødt til at tale med Tony Bloom (Brightons ejer, red.) ikke mig, for at se, om han (Caicedo, red.) ønsker at forlade klubben.

– Han forlængede sin kontrakt i februar, og nu er vi i juli, så jeg ved ikke, om han kan ændre mening efter fem måneder, siger De Zerbi ifølge Football Transfers.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce